Erhvervslivet er nøglen til vækst

Kronik af Aqqalu Jerimiassen, Naalakkersuisoq for Erhverv og Energi

For i de kommende år at sikre, at den grønlandske økonomi fortsat vil være i vækst, er der behov for at sikre en række energimæssige grundbetingelser samt konkrete tiltag, der kan udvikle Grønlandske erhvervssektorer såvel eksisterende som nye.

Den offentlige forsyning af energi og vand er en helt grundlæggende forudsætning for såvel den morderne livsstil som for erhvervsudviklingen i samfundet. Det er mit helt klare mål, at den offentlige energi- og vandforsyning skal være både pålidelig, tilgængelig og økonomisk fordelagtig for såvel erhvervslivet som for de enkelte borgere.

Naalakkersuisuts Sektorplan for Energi og Vandforsyning har betydet billigere energi og vand for alle, og har fokus på grøn energi samt en modernisering af energisystemet. Vedvarende energiløsninger er i rivende udvikling, og det er målet, at Grønland skal være forsynet med vedvarende energi i 2030.

Siden 1993 har Grønland været delvist selvforsynende med energi og Grønlands ældste vandkraftværk fylder i år 25 år. Vandkraftværket i Buksefjorden ved Nuuk har siden 1993 forsynet erhvervslivet og borgerne i Nuuk med elektricitet og varme. I dag er hele 99 % af den energi, Nukissiorfiit leverer i Nuuk baseret på vedvarende energi.

Det er Naalakkersuisuts målsætning, at vedvarende energi blandt andet vandkraft, sol og vindenergi skal benyttes overalt hvor det er muligt i 2030. For at opnå den målsætning, har jeg i sinde at sikre, at der bliver foretaget målinger af vedvarende energikilder ved alle byer og bygder i hele Grønland i løbet af de næste fire år. Dette gælder målinger inden for sol, vind og vand m.m., således at der er grundlag for at iværksætte de nødvendige investeringer frem mod 2030.

Grønland har nogle endnu uudnyttede energipotentialer inden for eksempelvis vandkraft. Dette gælder bl.a. et stort område ved Maniitsoq, som estimeres til have en kapacitet på ca. 650 MW. Området har tidligere været reserveret til Alcoa som en del af et aluminiumssmelterprojekt. Som bekendt stoppede projektet for nogle år tilbage. I den mellemliggende periode har mit departement i samarbejde med eksterne partnere gennemført feltstudier for at opdatere de hydrologiske data, som er påvirket af den globale opvarmning. Resultatet af feltarbejdet og andre analyser er nu klart til at blive markedsført overfor energiintensiv industri. Samtidig er de internationale konjunkturer blevet bedre, og det er på nuværende tidspunkt meget passende at påbegynde den direkte markedsføring med henblik på at tiltrække energiintensive erhverv som f.eks. datacentre.

Ud over fokus på vækstmulighederne forbundet med udnyttelse af vandkraftpotentialerne, vil jeg fremadrettet også have et fokus på is og vand som drikkevarer til såvel hjemmemarkedet som til eksportmarkederne.

Naalakkersuisut har vedtaget Strategi for eksport af is og vand (2017-2018) med henblik på at is- og vandområdet skal udvikles til en erhvervssektor, der bidrager til en positiv økonomisk udvikling og øget vækst i samfundet.

Der er høstet mange værdifulde erfaringer siden den første strategi for eksport af is og vand fra Grønland fra 2004. En af de ting vi har lært er, at vi kan ikke regne med at skulle sælge grønlandsk vand og is til en højere pris end man kan opnå andre steder. Vi skal derfor vise industrien at man nemt kan producere store mængder vand fra Grønland og til billige priser.

Departementet for Erhverv og Energi har derfor i samarbejde med GEUS kortlagt en række områder på vestkysten, hvor der løber vand ud fra indlandsisen i store mængder, og hvor vandet er af god drikkekvalitet. Disse områder vil senere i år bliver udbudt til industrien i en åben udbudsrunde.

Et andet erhvervsområde der i de senere år har oplevet en vækst er turismesektoren, og det er min vision fortsat at understøtte de store potentialer for vækst. En udvikling af turismen handler om at skabe gode oplevelsesmuligheder for de turister, der vælger at besøge Grønland. Det er oplagt at fremhæve etableringen af et Visitorcenter ved isfjorden i Ilulissat, der på verdensklasse niveau skal formidle viden om is og effekterne af den globale opvarmning. Der skal endvidere følges op med Visitorcentre i alle kommuner.

Som følge af den øgede vækst inden for turismen er der desuden et behov for initiativer, som sikrer, at landets mindre turistattraktioner kan håndtere en øget mængde af turister samt forbedre lokalsamfundenes indtjeningsmuligheder i forbindelse dermed. Derfor vil jeg igangsætte en kortlægning af nationale seværdigheder og øvrige attraktioner for turister, med henblik på at opføre fornødne anlæg f.eks. gangbroer, afspærring, information og skiltning m.v. til beskyttelse af attraktionerne – og ikke mindste tjene penge på at fremvise vores seværdigheder.

Tiltag indenfor energi, turisme samt is og vand er nogle af de emner, der vil kunne læses mere om på de kommende sider af dette tillæg.

Kilde: AG’s erhvervstema  uge 39, 2018.
Foto: Leiff Josefsen