Præcisering af pressemeddelelse

I forbindelse med vores seneste pressemeddelelse vedrørende kommende prisstigninger på el, har Nukissiorfiit flere vigtige præciseringer.

Først og fremmest skal vi undskylde, hvad der kan – og er blevet – opfattet som en utidig indblanding i en politisk proces, hvor de fremtidige prioriteringer inden for energiforsyningen endnu mangler at blive diskuteret.

Vi skal endvidere beklage, at pressemeddelelsen kunne forstås på en sådan måde, at det er Nukissiorfiit, der fastsætter prisen på el.

Idet Nukissiorfiit er en nettostyret virksomhed, er det naturligvis Naalakkersuisut og dem alene, der fastsætter taksterne for el, vand og varme i Grønland

Det er desuden vigtigt at præcisere, at der endnu ikke foreligger opdaterede beregninger af de samfundsmæssige konsekvenser ved en udvidelse af Buksefjordsværket, anvendelse af varme fra det kommende nationale forbrændingsanlæg i Nuuk samt opførelse af et vandkraftværk til Qasigiannguit og Aasiaat. Nukissiorfiit stiller gerne sin ekspertise til rådighed i dette arbejde.

Disse beregninger er naturligvis vigtige i forhold til de kommende forhandlinger og beslutninger.

Nukissiorfiits intention med den foregående pressemeddelelse var ene og alene, at fortælle om de potentielle negative konsekvenser i tilfælde af, at vandkraftværket i Buksefjorden ved Nuuk løber tør for vand.

Nukissiorfiits ønske er at efterleve Naalakkersuisuts sektorplan for Energi- og vandforsyning, og dermed sikre vedvarende energi overalt hvor det er muligt.

For yderligere oplysninger kontakt Chef for Ledelsessekretariatet Sune Tougaard på