Nyt design skal forebygge nyt havari

Den éne af de to test-vindmøller i Sisimiut mistede den ene vinge ved et havari i starten af året. En grundig undersøgelse skal forebygge at det sker igen.

Havariet er blevet undersøgt af det uvildige firma Force Technology ,  og har nu udarbejdet den endelige havarirapport med anbefalinger.
Force Technology anbefaler visse konstruktionsforbedringer og konstaterer, at den ene test-vindmølle har været opsat med standardbolte. De har vist sig uegnede, da standardboltene kan rive sig løs, fordi tolerancerne i standardboltene er varierende. Og det var netop årsagen til, at møllen mistede den ene vinge.

Fremover bliver der kun anvendt de anbefalede præcisions-bolte. Fastgørelseskonstruktionen er også blevet væsentlig forbedret.

Nukissiorfiit forventer derfor, at den havarerede mølle kommer i drift igen omkring den 1. august, når de nye vinger samt tilhørende dele ankommer, og møllen er lagt ned for montering.

Vindmøllen vil herefter igen indgå i Nukissiorfiits dataindsamling vedrørende vindmøller i Grønland.

På dette link kan i se opførelsen af de to test vindmøller, som er produceret i samarbejde med Sisimiut TV.

 

Link til Vindmøllevideo 375MB i mov-format