Ninas fornemmelse for energi

Nina Heilmann har valgt at tage sit 6. semester i Nukissiorfiit, et valg som både hun og Nukissiorfiit et meget glade for

Nina er 27 år og kommer fra Maniitsoq og studerer til Arktisk ingeniør, en fireårig lang videregående uddannelse. hun har valgt at tage praktik hos Nukissiorfiit, da hun er ved at specialisere sig indenfor ”Energi og Indeklima”.
– Nukissiorfiit giver mig mulighed for at følge og arbejde med ingeniørrelevante opgaver. Men særligt muligheden for at arbejde med et projekt og emne, som jeg personligt synes er meget relevant og interessant og for mig og min specialisering, siger Nina Heilmann.

Ninas konkrete projekt hos Nukissiorfiit omhandler luft til luft varmepumper i Grønland.
Det går ud på at undersøge, hvorvidt der er energimæssige- og økonomiske besparelser ved brug af varmepumper, når det er minusgrader udenfor. Varmepumper er nemlig ved at være en populær og mere udbredt opvarmningsmetode i mange lande, og Nina skal nu se nærmere på mulighederne i Grønland.
Derfor bliver der lige nu samlet erfaringer fra brugere i Nuuk og Sisimiut for at ser om man kan aflæse den økonomiske besparelse i forbruget, før og efter installationen. Nina planlægger også at lave også test af en eller flere varmepumper i et kontrolleret miljø. Resultaterne burde give en bedre indikation af, under hvilke temperaturer varmepumpen har den bedste effekt. Disse resultater skal sammenholdes med forbrugernes anvendelse af varmepumpen, på den måde kan får man forhåbentligt et tydeligere billede af varmepumpernes effekt.
– Nina er skarp til at forstå en opgave og er meget nysgerrig, derfor ser jeg frem til resultaterne af hendes undersøgelse siger Ole Ziemer, projektchef og ansvarlig for den flittige praktikant.

Det helt rigtige valg
Den unge praktikant er overbevist om, at Nukissiorfiit giver hende de rette rammer, der skal til for at samle den nødvenlige viden om forskellige energiformer.
– Jeg valgte Nukissiorfiit fordi der produceres energi på forskellige måder, og naturligvis på grund af mit speciale. Men også fordi jeg er meget interesseret vedvarende energi i arktiske egne. Derfor er Nukissiorfiit det perfekte sted at høste viden og prøve at arbejde med emnet, siger Nina Heilmann.

Nina Heilmann fremstår i dag som en skarp og målrettet ung kvinde, men sådan har det ikke altid været. For som så mange andre unge, har hun også være i tvivl om hvilken uddannelsesretning hun skulle tage.
Efter folkeskolen tog hun på udveksling i USA og derefter på gymnasiet i Nuuk.
Derefter valgte hun at studere Sprog, Litteratur og Medier på Ilimmarfik. Et valg hun senere skulle fortryde og droppede ud af efter et par år.
Gennem uddannelsesguiden tog hun en test i hvilken uddannelse der passede bedst til hende, og hver gang pegede testen på en ingeniør eller arktisk teknologisk uddannelse.
– Der vidste jeg at det var dét jeg skulle! Men jeg var klar over at jeg ikke havde tilstrækkelig viden om naturvidenskab, som er centralt for Jeg valgte derfor supplere matematik og fysik, og inden jeg så mig om var jeg i gang med min nuværende uddannelse og det var det helt rigtige valg.

Nukissiorfiit er også glad for den unge studerenes valg, og nyder godt at hendes engagement og kompetencer. Noget som går begge veje;
– Jeg har nogle rigtig søde kolleger, der altid er villige til at give en hjælpende hånd og jeg taknemlig for at det er muligt at arbejde med mit ”helt eget” projekt. Det er tydeligt, at Nukissiorfiit går op i, at jeg arbejder med ingeniørrelevante opgaver, som jeg brænder for.


Om uddannelsen

Arktisk ingeniøruddannelsen varer fire år. Der er to semester i et år.
De første tre semestre foregår på ARTEK i Sisimiut. Her er der fokus på ingeniørarbejdsmåder- og metoder i Arktis, hvor de studerende prøver at arbejde ude i felten. Ved slutningen af 3. semester vælger de studerende den specialisering de vil tage.

4. og 5. semester foregår på DTU-Campus i Ballerup og Lyngby. Her får de studerende obligatoriske kurser ud fra deres valg af speciale

6. Semester er praktikperiode. Enten hos en ingeniørrådgiver, virksomhed eller entreprenør. Praktikperioden skal i udgangspunktet afvikles i Grønland, eller i andre arktiske lande. 

I 7. semester tager den studerende valgfrie kurser på DTU-Campus eller i et udenlandsk universitet, igen ud fra den enkeltes valg af speciale. Det er muligt at bytte rundt på 6. og 7. semester.

I 8. og sidste semester laves et diplomingeniørprojekt (afgangsprojekt, red.) samtidig med at dens studerende tager et par tilvalgskurser.