Formand til varmeforsyningen i Qaqortoq

Nukissiorfiits Distrikt Kujalleq søger en formand der vil være medansvarlig, for alt drift og vedligeholdelse, samt optimering af tekniske anlæg tilknyttet varmeforsyningen i Qaqortoq. Der vil lejlighedsvis være arbejdsopgaver i distriktets andre byer og bygder. Formanden vil i det daglige referere til teamlederen, samt i øvrigt, løse opgaverne med anvisning fra og efter aftale med distriktets ledelse. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Arbejdsområde:
Formanden medvirker til, at interne procedurer følges samt at gældende lovgivning overholdes på alle områder, hvor der i særdeleshed vil være fokus på sikkerheds- og myndighedskrav. Arbejdsopgaverne vil primært omfatte:
• Opgaver relateret til den daglige drift og vedligeholdelse af de varmeproducerende samt varmedistribuerende anlæg og de tilknyttede bygninger i Qaqortoq.
• Bidrage med forslag til driftsoptimeringstiltag med henblik på effektivisering af de varmeproducerende og varmedistribuerende anlæg.
• Sikrer, at områder og de tekniske anlæg er velholdte, rengjorte og fremtræder repræsentativt for Nukissiorfiit.
• Ad hoc opgaver på Nukissiorfiits anlæg i Qaqortoq og Qorlortorsuaq.

Formandens daglige tilknytningsforhold vil være Qaqortoq, men kan også blive pålagt rejser og kortere ophold i øvrige byer eller bygder i distriktet. Du må være indstillet på, efter relevant oplæring i de tekniske anlæg, at skal indgå i vagten i Qaqortoq.

Vi søger en kollega, der:
• Har faglig teknisk uddannelse som VVS montør, skibsmontør, kedelpasser eller tilsvarende kompetencer.
• Har fagligt kendskab til drift af oliefyr, keder samt varmedistribution
• Har kørekort til bil og evt. lastbil.
• Er selvstændig og udfører opgaver på eget initiativ, såvel som efter forudgående instruktion og vejledning.
• Evner at bidrage positivt til samarbejdet i et tværfagligt team.
• Er kreativ og initiativrig, du ser muligheder i stedet for begrænsninger.

Vi kan tilbyde:
• Et spændende job med faglige og personlige udfordringer.
• En målrettet introduktion og indføring i arbejdsopgaverne.
• Et inspirerende og positivt arbejdsmiljø med godt kammeratskab.
• En dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Ansættelsesvilkår
Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre) og pågældendes forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse snarest muligt. Der er ikke personalebolig til rådighed i forbindelse med stillingen. For yderligere information om Nukissiorfiit se: www.nukissiorfiit.gl.

Nærmere oplysninger om stillingen kan stiles til:
Teamleder Michael B. Christensen +299 53 31 13, mail: lg.ti1542701784ifroi1542701784ssiku1542701784n@CBI1542701784M1542701784

Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen: lg.ti1542701784ifroi1542701784ssiku1542701784n@rh1542701784

Ansøgningsfrist: torsdag den 23. august 2018.
Ansøgning bilagt CV, kopi af uddannelsesbeviser og referencer fremsendes pr. A-post eller mail til:
Nukissiorfiit
Postboks 1080
3900 Nuuk
Mail: lg.ti1542701784ifroi1542701784ssiku1542701784n@rh1542701784