Lukket for strømmen?

Nukissiorfiit lukker for forsyningen hos de kunder, som ikke har betalt deres restance 5 dage efter de modtaget lukkekontoudtog.

Hvad gør jeg, hvis der er blevet lukket for min forsyning pga. manglende betaling?

Du betaler hurtigst muligt alle ubetalte regninger. Når du har betalt det skyldige beløb, sender du kvitteringen til Kundeservice på lg.ti1542782260ifroi1542782260ssiku1542782260n@eci1542782260vrese1542782260dnuk1542782260. Kundeservice sender dig herefter en bekræftelse på, at kvitteringen er modtaget. Når du har fået bekræftelsen, betyder det, at dine målere nu er sat til at blive genåbnet i vores system. Det vil sige, at din forsyning snart er tilbage igen. Du kan også sende kvitteringen til Kundeservice pr. fax til 34 96 00. Genåbningen sker automatisk, men kan tage noget tid.

Nukissiorfiit lukkede for min forsyning i dag. Jeg har nu betalt min regning. Hvornår får jeg min forsyning igen?

Når du har sendt din kvittering til Kundeservice og har modtaget en bekræftelse, bliver dine målere sat til at blive genåbnet i vores system. Nukissiorfiits systemer lukker og åbner automatisk for forsyningen. Lige så snart vores system er færdig med at lukke for forsyningen, vil systemet starte med at åbne for forsyningen for de kunder, som har betalt restancen. Der kan gå et par timer mellem disse to processer, hvorfor der vil være lukket for forsyningen i en periode.

Lukker og åbner Nukissiorfiit for forsyningen i weekenden?

Nukissiorfiit foretager ikke lukninger af kunder i restance i weekenden.

Nukissiorfiit foretager heller ikke genåbninger i løbet af weekenden. Alle kunder, der har fremvist kvittering senest fredag kl. 15:00, vil få genåbnet deres leverance i løbet af fredagen.

Der er gået lang tid, og jeg har endnu ikke fået forsyningen igen. Hvad gør jeg?

Nukissiorfiit genåbner for forsyningen på samme dag, som kvitteringen er modtaget. Der kan gå flere timer, fra du har afleveret kvitteringen, til du får forsyningen igen. Såfremt du dagen efter endnu ikke har fået din forsyning, bedes du kontakte Kundeservice på 80 11 50 eller sende en mail til lg.ti1542782260ifroi1542782260ssiku1542782260n@eci1542782260vrese1542782260dnuk1542782260.

Har du spørgsmål?

Kundeservice er klar til at hjælpe dig med svar på dine spørgsmål. Kontakt Kundeservice gratis på 80 11 50 eller på mailen lg.ti1542782260ifroi1542782260ssiku1542782260n@eci1542782260vrese1542782260dnuk1542782260.

Kundeservice har åbent mandag til fredag kl. 10:00 -15:00.