STRØMSVIGT I NUUK, NUUSSUAQ & QINNGORPUT

Opdateret kl. 17.14, 01.12.2021
 
Langt størstedelen af Nuuk, Nuussuaq og Qinngorput forsynes nu igen med strøm og vand. Alle vandværker er i drift.
Vi forsyner med en kombination af ca. en tredjedel dieselkraft og to tredjedele vandkraft.
Det medfører at den samlede elproduktion er mere robust og at vandkraftværket hurtigere kan sættes i drift igen, hvis vi skulle opleve nye udfald.
Nukissiorfiit forventer at kunne inspicere transmissionlinjen til vandkraftværket i Buksefjorden i morgen tidlig og forhåbentligt at kunne udbedre eventuelle fejl.
 
_______________________________________________________________________________________________
Opdateret kl. 10.48, 01.12.2021
Vandkraftværket ved buksefjorden kører nu igen.
Vi kan dog måle fejl på kablerne og må derfor forvente at vandkraftværket risikerer at falde ud ved vindstød.
Derfor vil Nukissiorfiit nu forsøge at forsyne med en kombination mellem vandkraft og dieselkraft, og derved få genindkoblet kunderne hurtigst muligt.
Vi arbejder sideløbende på at lokalisere og udbedre eventuelle fejl.
Vi opdaterer løbende med nyt og takker igen for jeres forståelse.
_______________________________________________________________________________________________
Alle Nuuks bydele er i øjeblikket uden strøm, grundet en kortslutning på linjen til vandkraftværket i Buksefjorden.
Nukissiorfiit forsøger at genstarte vandkraftværket og reetablerer forsyningen, hurtigst muligt.
Vi melder ud så snart der er nyt om situationen.