Spørgsmål og svar om vand

Hvor ofte bliver der taget vandprøver?

Der udtages mikrobiologiske prøver mellem én til to gang om måneden i byerne og en gang om året i bygderne. De fysisk-kemiske vandprøver udtages på baggrund af, hvor meget vand der produceres på stedet. Jo mere vand der produceres, jo flere prøver udtages der om året.

Hvad er en stikledning?

Stikledningen er den vandledning, som går fra hovedledningen og ind til dit hus. Stikledningen er husejerens ejendom og vedligeholdelse af stikledningen er derfor husejerens ansvar. Vedligeholdelse af hovedledningen er Nukissiorfiits ansvar. Nogle gange er vandstikledninger i ældre bydele meget gamle, hvilket kan skabe misfarvning og en lugt, som ikke er så behagelig.

Hvorfor smager mit vand dårligt?

Vandet i Grønland er overfladevand og smager anderledes end vandet i Europa og Danmark, som ofte er grundvand. Overfladevandet i åbne søer påvirkes nemmere af det omkringliggende miljø. Derfor desinficerer Nukissiorfiit drikkevandet ved hjælp af UV-bestråling og nogle steder også med klor. Derudover vil vandledninger i yderste ende af et forsyningsnet ikke have så meget gennemstrømning som vandledninger i midten af et forsyningsnet, hvilket kan påvirke smag og farve.

Hvad er bundvending?

Bundvending er et fænomen, som kan opstå i foråret. Temperaturforskelle gør, at vandet i søen vender. Der kommer i den forbindelse nogle smagsstoffer frem, som er svære at få ud af vandet, men det fortager sig som regel i løbet af foråret.

Hvorfor er der ikke opsyn med vandsøerne og indhegning?

Nukissiorfiit fører opsyn med alle drikkevandssøer, men det er kommunens opgave at sikre, at gældende regler for færdsel ved vandsøerne overholdes. Det er forbudt at færdes inden for spærrezonen
ved vandsøerne med motorkøretøjer, kemikalier og andre forurenende stoffer samt at fastbinde et hundespand. I særlige tilfælde kan Selvstyret udstede dispensation til aktiviteter indenfor spærrezoner.

Hvad er en kogeanbefaling?

Når der udstedes en kogeanbefaling, betyder det, at det til en række formål anbefales at koge vandet. I vores vejledning kan du læse nærmere om, til hvilke formål det anbefales at koge vandet. Læs vores kogevejledning her. Se nuværende kogeanbefalinger her.

Hvad er et kogepåbud?

Når der udstedes et kogepåbud, betyder det, at der er sket en forurening af drikkevandet, og at vandet derfor skal koges, inden det benyttes. Du skal som forbruger foretage en række forholdsregler. Læs vores kogevejledning her. Se nuværende kogepåbud her.

Har du spørgsmål?

Kundeservice er klar til at hjælpe dig med svar på dine spørgsmål. Kontakt Kundeservice gratis på 80 11 50 eller på mailen lg.ti1542779146ifroi1542779146ssiku1542779146n@eci1542779146vrese1542779146dnuk1542779146.

Kundeservice har åbent mandag til fredag kl. 10:00 -15:00.