Kalaallisut | Dansk

Vandsituationen i Upernavik

7. maj 2010

Den sø hvor Nukissiorfiit henter vand for drikkevandsproduktion til borgerne i Upernavik by er nu tom. Et så kaldet omvendt osmose anlæg, som kan lave drikkevand af havvand, er sat til nødforsyning.

Vand fra Langeø
Det omvendte osmoseanlægget kan dog ikke dække byens fulde behov, derfor har Nukissiorfiit valgt at chartre sandsugeren Holmi til at transportere vand fra en sø på Langeø, tre kilometer fra byen.
   Holmi ligger på nuværende tidspunkt i Nuuk havn, men bliver snarest sendt af sted nordpå. Holmi forventes at være på plads i Upernavik, så at transporterne af vand fra Langeø til Upernavik kan starte i begyndelsen af uge 20.
   Skibet kan have 200 kubikmeter vand i sin tanke. Vandet vil efter leverance til Upernavik behandles i vandbehandlingsanlægget, før det bliver leveret ud til byens borgere.

Baggrunden
I løbet af vinteren 2010 har målinger af Upernaviks vandsøen vist at vandstanden var faldet til et kritisk niveau. Senere målinger viste at vandstanden faldt hurtigere end man først havde antaget, og der blev derfor indført restrektioner på vandforsyningen samt undersøgt muligheder for alternativ løsning.
   Den. 6. maj 2010 konstateres der at vandsøen er tom og Upernavik by forsynes nu udelukkende med vand fra et omvendt osmoseanlæg, som er blevet sejlet til Upernavik fra bygden Sarfannguit syd for Sisimiut, som en nødforsyning til byen.

Vi beklager og håber at Upernaviks borgere har forståelse for situationen. Vi vil naturligvis holde øje med udviklingen og holde borgerne løbende underrettet.

 


Dette er sket

Forud for vandmangelen i vandsøen ved Upernavik, har der været en række uheldige omstændigheder, som har medført den situation vi nu er havnet i.

Maj 2009:
Upernavik el- og vandværk gik tabt i ildebrand 29. maj 2009. I det oprindelige el- og vandværk var der en ferskvandsgenerator som nødforsyning til byen, som kunne producere cirka 60 m3 vand i døgnet, den gik også tabt ved ildebranden.
   Ved slukningen af ildebranden blev der brugt en del mængde vand. Slukningsarbejdet pågik i flere dage.

Juni 2009:
Der blev leveret et midlertidigt vandbehandlingsanlæg til Upernavik, som skal forsyne byen indtil et nyt vandværk er bleven opført. Det midlertidige vandværk er godkendt af Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, til brug til vandbehandling indtil det nye vandværk er opført.

Sommeren 2009:
Der var i sommeren 2009 væsentlig mindre nedbør i Upernavik end de forrige år, hvilket medførte at der blev tilført mindre vand i søen.

August 2009:
Der blev i de bakteriologiske vandprøver fundet bakterier i drikkevandet, og det medførte at der blev indført anbefaling om at koge vand som anvendes til drikkevand. Nukissiorfiit begynder og rense taphuse, rør og vandvogn. Dette arbejde foregik i perioden fra august 2009 og året ud, hvilket også medførte et større vandforbrug end normalt.

Februar 2010:
Kogeanbefaling for Upernavik blev ophævet i februar 2010. Dette efter udskiftning af rørinstallationer i taphuse, og gentagne nødvendige rensninger og gennemskylninger.
   Den 23. februar 2010 blev vandstanden målt til 2,68 meter.

Marts 2010:
Måling af vandsøen den 22. marts viser at vandstanden er faldet til 1,6 meter, samt at der er en istykkelse på 0,8 meter. Ifølge reservoirtabel svarer det til cirka 9000 m3. Byens forbrug ligger på det tidspunkt på cirka 2.700 – 3.100 m3 pr. måned.

7. april 2010:
Vandstanden i søen måles til 1,35 meter og 75 cm is, hvilket svarer til 7000 m3. Sammenlignet med tidligere pejling, burde der være vand nok til cirka to måneders forbrug.
   Samtidig begynder Nukissiorfiit at undersøge muligheder for at få fragtet et omvendt osmoseanlæg fra Danmark til Upernavik som nødforsyning.

12. april 2010:
Vandstanden er cirka 1,2 meter. Det burde ifølge reservoirtabel svare til cirka 5000 m3 vand i søen.

19. april 2010:
Vandstanden er 1 meter, svarer til cirka 2000 m3 vand i søen. Der recirkuleres vand rundt i søen for og forsøge og tø isen op.

26. april 2010:
Vandstanden er cirka 0,5 meter. Der blev indført restriktioner på vandkørsel i byen, myndigheder underrettes og der fragtes et mindre omvendt osmoseanlæg fra Sarfannguit (Sisimiut) til Upernavik, som kan producere 24 m3 pr. døgn ferskvand.
   Det omvendte osmoseanlæg kan kun køre med 50 % kapacitet på grund af defekte membraner, og reservedele til reparation bestilles med det samme.

28. april 2010:
Indpumpning af vand fra søen begynder og svigte. Det omvendte osmoseanlæg bliver sat i drift, og hjælper til at forsyne byen med vand.
   Myndighederne bliver underrettet og der ansøges om godkendelse af anlægget.

6. maj 2010:
Vandsøen er tom. Byen forsynes med vand fra det omvendte osmoseanlæg og der arbejdes på og få et større omvendt osmoseanlæg fragtet til Upernavik.

7. maj 2010:
Sandsugeren Holmi bliver chartret til at transportere vand fra en sø på Langeø, tre kilometer fra byen. Holmi forventes at være på plads i Upernavik, så at transporterne af vand fra Langeø til Upernavik kan starte i begyndelsen af uge 20.