Grønland først i verdenen
Nukissiorfiit er lige nu i gang med en af selskabets største logistiske opgaver. Vi skal udskifte omkring 43.000 eksisterende el-, vand- og varmemålere med nye fjernaflæste målere i hele landet, og forventer at blive færdige i år 2012. Dette vil sandsynligvis gøre Grønland til det første land i verdenen hvor samtlige målere har fjernaflæsningsfunktion.
I maj 2007 fik bygden Sarfannguaq ved Sisimiut, som det første sted i landet, udskiftet samtlige målere. Udskiftningen fortsatte derefter i Nuuk , Sisimiut, Uummannaq og Upernavik med bygder, hvor samtlige målere nu er udskiftet. I 2010 fik kunder i Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik, Paamiut og Ittoqqortoormiit med bygder sine målere udskiftet. I 2011 er det planlagt at Maniitsoq, Qasigiannguit, Aasiaat, Kangaatsiaq med bygder og bygderne ved Qeqertarsuaq og Ilulissat får sine målere udskiftet.
Hvad er fjernaflæsning?
Fjernaflæsning er en metode der ændrer måden at aflæse forbrugsmålere på. Hver enkelt måler indeholder en lille radioantenne så den kan sende sin aflæsning til et apparat der kaldes en koncentrator. Koncentratoren gemmer alle aflæsningerne fra målerne, og sender dem så til Nukissiorfiits kontor via Internettet. Hos Nukissiorfiit er det så muligt direkte at se de aflæsninger og bruge dem til f.eks. regningsudskrivning.
Præcise regninger
Med gamle målere betaler man ud fra et forventet forbrug, a’conto, men ved fjernaflæsning vil man betale for ens præcise forbrug, ligesom med en telefonregning. Det betyder at man nemmere vil kunne se resultatet af ens sparetiltag, og følge med i sit forbrug, enten via Nukissiorfiits hjemmeside eller ved regningsudskrivningerne. Den nye afregningsmetode bliver igangsat løbende, alt efter at målerne bliver udskiftet.
Læs også:
2011
Det går efter planen, 5. juli 2011
2010
På vej til Maniitsoq, 21. december 2010
Status på fjernaflæsningsprojektet, 1. juli 2010
Tjek dit forbrug, 26. januar 2010
2009
Fjernåbning og fjernlukning, 12. august 2009
Status på fjernaflæsningsprojektet, 8. juni 2009
Præsentation af fjernaflæsning i Danmark, 2. juni 2009
INUTEK har fokus på energi, 29. maj 2009
Over 3/4 af alle målere udskiftet i Sisimiut, 7. april 2009
Over halvdelen af målere udskiftet i Sisimiut, 11. marts 2009
Hurtig udskiftning af gamle målere i Sisimiut, 9. februar 2009
Forhøjet elforbrug i julen, 13. januar 2009
2008
Elregninger om vinteren, 5. december 2008
Nukissiorfiit på verdenskortet igen, 1. oktober 2008
Fremdrift i udskiftningen, 5. september 2008
Nukissiorfiit på verdenskortet, 9. juli 2008
Fjernaflæsning for miljøets skyld, 1. juli 2008
2007
Grønland skal fjernaflæses, 29. november 2007