Kalaallisut | Dansk

Nuuk gør klar for rekordmotor

30. juli 2010

Udvidelse af Nordhavnsværket i Nuuk er fuld i gang. Fundamentet til det store motor- og generatorsæt der er på vej fra Italien, blev støbt den 28. juli 2010.

Efter at have løst problemet med havvand der løb ind i byggeområdet, er fundamentet nu støbt.
   Der blev hældt cirka 137 m3 beton i formen. For at fundamentet skal blive stærk nok til at motoren og generatoren kan stilles på det, skal det nu stå i cirka 14 dage. Sammen vejer sættet nemlig hele 358 ton og vil dermed blive det største dieselsæt i Nukissiorfiits historie. De to største Nukissiorfiit har i dag, står allerede på Nordhavnen.

2-etagershus på hjul
Folk fra leverandøren ankommer til Nuuk fra Tyskland den 5. august. De er folk der skal sørge for transporten af motoren og generatoren fra Atlanthavnen til Nordhavnen. Dette kræver nemlig folk med ekspertise på området.
   Sættet forvæntes at transporteres igennem byen på en blokvogn; en ekvipage som vil have størrelsen af et større enfamilieshus på to etager.
 
Leverance fra Italien
Selve skibet med motoren og generatoren ankommer fra Italien til Nuuk, med opankring uden for byen, den 6. august. Det er endnu ikke sat dato for hvornår skibet lægger til kaj for losning. Det sker så snart Royal Arctic Line giver tilladelse.

Elvarme kræver udvidelse
Udvidelsen af Nordhavnsværket, som er reserveelværk til Buksefjorden vandkraftværk, kommer sig af den store stigning i maksimalforbruget af el i Nuuk.
   - Den faste elvarme, som er blevet installeret i alt nybyggeri siden vi fik vandkraft til denne hurtigt voksende by, kræver at vi skal kunne producere store mængder el under vinterens kolde dage, forklarer projektleder Lars Hoffmeyer.
   Dette var også årsagen til at vandkraftværket blev udvidet i 2008 og at vi fik installeret otte midlertidige containeranlæg til reserve inde i byen. Nu skal altså en permanent reserveløsning komme på plads, som vil bruges når vandkraftværket ikke vil kunne levere el til byen.