14. juni 2010

Nukissiorfiit holdte informationsmøde for borgere d. 10. juni 2010 i Ilulissat. Det foregik om aftenen i Kulturhuset Sermermiut, og der kom omkring 40 tilhørere.
Informationsmødet indledtes med velkomst ved driftschef Niels Pedersen, og anlægschef Lars Hoffmeyer fortalte historien bag det kommende vandkraftværk i Paakitsoq. Derefter blev der vist to film om vandkraftværker. Den første er en dokumentarfilm om vandkraftværket i Qorlortorsuaq i Sydgrønland. Den anden film er en norsk animationsfilm der viser, hvordan man bygger et vandkraftværk under jorden.
Rådgiver Henrik Mai fra Niras Greenland holdte oplæg om det kommende vandkraftværk i Paakitsoq fjorden og gennemgik den tekniske del.
Pladschef Gisli H. Gudmundsson fra Ístak viste billeder fra vandkraftområdet, der allerede er gået i gang. Billederne viste hvordan transport af udstyr foregår, hvor der ikke er en havn.
Du kan se alle oplæg nederst på siden.
Permafrost og vandkraftværk?
De fremmødte var de lokale borgere, fra unge til ældre, kvinder og mænd. De var meget interesseret i selve bygningen af vandkraftværket, og hvad der efterfølgende skal ske. Der blev lyttet godt efter. Der blev stillet næsten 30 spørgsmål fra publikum.
Spørgsmålene handlede meget om tekniske detaljer omkring den kommende vandkraftværk, fra det praktiske ved bygningen til hvordan værket vil kunne blive fjernstyret. Der var spørgsmål omkring vandsøerne, hvor der skal bygges tunneller og dæmninger samt vandindtaget fra indlandsisen med isfjelde. Det blev også koblet sammen med permafrosten, global opvarmning, og manglende regn i Grønland som kan forårsage at en sø tørrer ud ligesom vandkraftværket ved Qorlortorsuaq. Hvor nøje har man observeret indlandsisen og permafrosten i forundersøgelserne, når der skal bygges et vandkraftværk under permafrosten for første gang?
Lige så interesseret var publikum i at høre hvornår borgerne kan få gavn af værket på el-priserne, og hvor dyrt projektet er. Der blev også spurgt til om der er beregninger på tilbagebetaling af vandkraftværket, og hvor lang tid værket kan forsyne byen med elektricitet. Folk ville vide om vandkraftværket kan have udfald ved stormvejr ligesom det nogen gange sker i Nuuk.
Men der var bekymring over, at der bliver bygget et vandkraftværk med overkapacitet, når indbyggertallet ikke har steget i mange år. Hvem skal bruge det, og hvornår kan værket levere varme? Man vil vide hvor mange arbejdspladser vandkraftværket kan skabe, og ansvarsforholdene i forhold til entreprenørerne og Nukissiorfiit. Herunder hvem der sørger for service, og hvornår vandkraftværket overleveres til Nukissiorfiit.
Alle disse spørgsmål blev svaret af Nukissiorfiit, Ístak og fra de rådgivende firmaer.
Til slut ville folk gerne vide om de lokale kan sejle ind til Paakitsoq for at se og følge lidt med i bygningen af værket. Publikum virkede forventningsfuld til vandkraftværket, og var nysgerrige for hvad der kommer til at ske fremover. Alt i alt et vellykket arrangement.