1. Sluk lyset
Sluk lyset efter dig.
2. Skift til sparepærer
Sparepærer bruger kun en fjerdedel af den strøm, som almindelige glødepærer bruger. Og så holder de oven i købet 5-15 gange længere.
3. Brug kun halogen til spotbelysning, og sluk på kontakten til transformeren
Lavvolt halogenlamper har et standby forbrug i transformeren, også når lyset er slukket. For at undgå det, skal der også slukkes for transformeren på stikkontakten.
4. Drop standby
Køb elspareskinner til din computer og dit TV. Elspareskinnerne slukker automatisk for tilsluttet udstyr, når skærm, printer, dvd-afspiller, spilkonsol mv. ikke bruges. Standby-forbruget, de små røde eller grønne lamper, udgør typisk 10-15 % af dit forbrug.
Læs mere her
Elspareskinne
5. Køb bærbar computer og fladskærm De bruger typisk kun halvt så meget el, som stationære computere og gamle skærme.
6. Fyld maskinerne
Fyld opvaskemaskinen og vaskemaskinen helt, før du tænder, og vask ved lavere temperaturer. Drop kogevasken. En kulørvask kan klares på 30° C.
7. Brug tørresnoren
Giv tørretumbleren en pause, og brug tørresnoren. Skal du bruge tørretumbleren, så sørg for, at vasketøjet forinden er centrifugeret så effektivt som muligt.
8. Hold styr på temperaturen
Hold øje med temperaturen i dit køleskab og din fryser. Jo koldere der er, jo større er elforbruget. Den korrekte temperatur er 5° C i køleskabet og -18° C i fryseren. For hver grad du sænker temperaturen, stiger elforbruget med op til 5 %.
9. Madlavning
Kog dine grøntsager med kun en smule vand, og husk at lægge låg på gryden. Du kan spare op til 30 % strøm ved at koge kartofler med lidt vand i stedet for at drukne dem. Laver du mad i ovnen, så lad være med at forvarme ovnen. Fyld ovnen op og sluk for ovnen fem til ti minutter før maden er færdig.
10. Vælg A-mærket
Vælg altid A-mærkede produkter, når du skal købe hårde hvidevarer. A+ og A++ for køleskabe og frysere. A'et garanterer lavt vand- og elforbrug.
Du kan også downloade en folder med vores ti bedste spareråd for el, vand og varme her.