Betalingsservice (BS)Den bedste og nemmeste måde at betale for dit el-, vand- og eventuelt varmeforbrug er ved at betale via Betalingsservice. Ved at tilmelde dig denne ordning vil beløbet automatisk blive trukket fra din bank- eller budgetkonto hver måned.
Tilmeld dig til Betalingsservice online her.
Undgå rykker Man undgår at få en rykker, fordi fakturaen altid bliver betalt på forfaldsdatoen. Betalingsservice sender hver måned en oversigt, hvor du kan se hvilke regninger der skal betales.
Tilmeldingsmuligheder For at få denne ordning kan du udfylde en formular online eller på dit lokale Nukissiorfiit kontor. Du kan også vælge at henvende dig til din bank.
Husk Det kan tage et stykke tid før tilmeldingen er registreret. Betal derfor regningen som du plejer, indtil den nye tilmelding står på betalingsoversigten fra Betalingsservice.
|